|
STREET-NEWS

ÅRHUS FESTUGE / GADEN ANBEFALER:
Skriften på væggen
En kæmpe poesi-grafitti-væg indvies med et forrygende oplæsnings-arrangement. Digterne Peter Laugesen, Lone Hørslev og Christel Wiinblad læser op og skriver ned. Herefter vil poesi-grafitti-væggen resten af festugen være til fri afbenyttelse for alle, der ønsker at dele poesien med naboen.
Gadens Galleri "Skriften på væggen"
Favela-Automata
Festugens gæster konfronteres med en levestandard langt fra vores egen i slumkvarteret ’Favela-Automata’, hvor forfaldne blikskure bygget af skrot indtager Klostertorvet. 'Favela' er det portugisiske ord for 'slumkvarter', og blikskurene er et kunstnerisk bud på en anti-æstetik.
Naturen tilbage til byen
Et uforligneligt naboskab mellem natur og kultur bliver skabt i årets Festuge, hvor Store Torv bliver til 'Store Skov'. På en bund af græs og mos skyder 130 træer i vejret og forvandler den centrale plads til et åndehul midt i byens travlhed. Mellem træer og på bakker indbyder lysninger til leg og afslapning, og kunstværket Vanddragen fuldender stemningen, når det indhylles i vanddamp og tåge, som det oprindeligt var tiltænkt.
Følg tilblivelsen fra d. 23. august.
Hvad vil vi med kunst og kultur her i landet?
Hvad vil vi med kunst og kultur her i landet? Hvorfor har politikerne et kunstråd, hvis de ikke bruger det? Formanden for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen, debatterer med lokale og nationale kulturpolitikere og får sat kunsten og kulturen på dagsordenen.

CENTER FOR URBAN KUNST - OPEN CALL...
1. Censureret byrums - / installationskonkurrence Aarhus 2010
Center for Urban Kunst afholder Open Call og opfordrer kunstnere og kreative sjæle fra ind og udland til at indsende forslag til den censureret udvælgelse af et urbant kunstværk der skal udstilles under Århus Festuge, samt 3.000 kr. til at dække udgifter i forbindelse med værket.
CUK Open Call er den eneste cencurerede udstilling af urban kunst i Danmark, og er blevet til i samarbejde med Gadekunstdagne i Århus.
Læs mere HER
CUK // OPEN CALL FERNISERING
Åboulevarden / Passagen mellem Clemens Bro & Harald Skovbysgade
Fredag d. 27. aug. kl. 16 - 20
(Samme dag som festugens officielle åbning) Det vindende værk kan opleves til og med d. 5. sep.

ÅRHUS PÅ STREET ART VERDENSKORTET
Brooklyn Street Art har blikket rettet mod de århusianske gader - og Don John.
Se billeder fra Don John's deltagelse i Stroke02, München.
Don John er også repræsenteret i "Street Art In Berlin - Version 3.0" med astronaut-stencilen, som han her opsætter:

STREET ART - NU PÅ FOLKEUNIVERSITETET!
New York, Tokyo, Berlin, København. Street arten breder sig jorden rundt. Det er et globalt fænomen, der manifesterer sig lokalt. Det handler om byen og kampen om det urbane rum. Om at skabe foranderlige bybilleder, der afspejler de mennesker, der bor der, og ikke-kommercielle interesser. Få historien om street artens oprindelse, grundtanke og udtryksformer. Efter forelæsningen inviterer Århus Kunstbygning på en anderledes tur gennem Århus og fortæller om byens street art.
Arrangør: Folkeuniversitetet i Århus
Underviser: Ph.d. Kristoffer Horn Jensen
Holdnr. 10703
Tidspunkt: 1 lørdag 15.00-16.45, 11/9
Adresse: Kunstbygningen, J.M. Mørksgade 13, 8000 Århus C
Pris: 100 kr.
Tilmeld dig HER

STREET ART PÅ AFVEJE - GADEKUNST I PROVINSEN
Journalist Pernille Eriksen sætter fokus på gadekunsten fra Sydfyn til Nordjylland. Du kan læse portrætter af gadekunstnere, der sætter farve på provinsen, og finde ud af, hvorfor de gør det. Gå til siden HER
|
![]()
|

REBEL WEEKS I ÅRHUS

ArtRebels organiserer i sam-arbejde med Bruuns Galleri, en række forskellige streetart- og graffiti events i Århus i perioden 26. september til 1. oktober.
I den forbindelse inviterer ArtRebels gadekunstnere og graffitimalere fra Århus og omegn til en stor variation af udsmykningsopgaver, med gode muligheder for collaborations med andre kunstnere og stilarter fra området.
I perioden vender vi op og ned på Århus, kæmper for flere farver i gaden - og vi opfordrer Jer til at gøre det samme! ArtRebels arbejder på at få et så stort udsnit af stilarter, streger, idéer og hænder som muligt, repræsenteret i de forskellige events.
Ingen diktering af stilarter, ingen censur = frie rammer
Send en mail til magnus@artrebels.com hvis du vil høre mere om de forskellige projekter og tiltag, og vedlæg et par billeder af dine kreationer og en kort beskrivelse af, hvad du har ild i.



BANKSY
Exit Through The Gift Shop
DVD-release: 6. sep. 2010
|